www.deep-purple.dk PÅ Sommer Tour 2009
Så var turen kommet til, at Deep Purple nærmede sig vores breddegrader. Vi her på redaktionen skulle mødes i København dagen (søndag) før koncerten. Birger kom fra Bornholm og Jean skulle lige have overstået Britney Spears koncerten i Parken om lørdagen med familien.
Efter check in på hotellet, skulle vi lige have sendt Jean’s kone og datter til Esbjerg. Så begyndte opvarmningen til vores 3 DP koncerter (København d.13/7, Vesteräs d.14/7 og Göteborg d.15/7). Det hele var selvfølgelig arrangeret hjemmefra. DP var allerede kommet til København tidligt søndag morgen fra Norge.
Efter en hyggelig søndag eftermiddag i København med vores gode veninde Lisbet var det af sted til DP´s hotel om aftenen. Der havde vi en god aften og fik et par kolde drinks. Vi mødtes med Roger, Steve og Gillan kort. Senere kom Don også og vi havde et par hyggelige timer med ham. Tina og Birgitte var der også. Don var i hopla, fortalte mange historier, hentede sin laptop og viste os forskellige private fotos. Efter nogle gode timer der, smuttede vi en tur på Spunk Bar, til en godnat bajer.
Mandagen blev brugt til sightseeing i København. Om aftenen tog vi ud til KB-Hallen med Lisbet og hendes søn Nick. Der var en masse mennesker derude. Der var ikke udsolgt denne gang, men tæt på. Opvarmnings bandet var et band fra Jylland (mener at de hed Heywire). Det var det samme band der varmede op for DP i 2008.
Deep Purple gik på, Det var tydeligt at der stadig var en del "Jetlag" men efter en stille start, tog det fart (som det plejer) Birger havde foto tjansen i orkestergraven denne aften, og gulvet var IKKE støvsuget nok til Gillan´s bare tæer, Steve´s lyd var der fejl på i starten, men som de proffer de er, så tog de det med et smil, og garanteret har ikke engang 99 % af publikummet bemærket noget!
Roger Glover-Ian Gillan-Steve Morse-København 13/7-2009-Foto: Birger Kofoed ©
Setlisten: Highway Star-Things I never said-Wrong man-Strange kind of woman-Rapture of the deep-Fireball-Contact lost-Sometimes I feel like screaming-The welldressed guitar-Wring that neck-The battle rages on-Perfect strangers-Space truckin´-Smoke on the water-Hush-Black night.
Ikke mange overraskelser der.......well well, der er lige så mange meninger, som der er mennesker, men altså..en Anya! f.eks hallo, den kunne jeg godt tænke mig at høre igen live...mere fra purpendicular & Bananas...nå ok, det er jo ligesom IKKE mig/os der bestemmer det! Det var tydeligt at Ian har problemer med sin stemme i øjeblikket, flere passager i sangene kom der ikke et kvæk ud af højtalerne, men det varierer altså(se længere fremme) Vi blev enige om at det her er et band på toppen af ydeevne, de er SÅ sammenspillede som de aldrig har været før, det er altså en ren fornøjelse at se & høre på. Men dog en DP koncert på det jævne.
Til aftershowet fik vi hilst på gutterne igen, udvekslet løst & fast, der er altså IKKE meget stjerner over dem, tværtimod, flinke & imødekommende...det er altså hyggeligt.
Tirsdag morgen efter en veloverstået koncert, var det med at komme tidlig op. Vi skulle køre bil op til Vesteräs i Sverige, det ligger en time fra Stockholm. Vi kørte ud af København kl. 10 om formiddagen. Det er f…. en lang tur derop med bil, særlig når Jean har dårlig ryg, så Birger kørte hele turen.
Vi ankom til vores hotel sidst på eftermiddagen efter en lang køretur, hallo mand...35kvm værelse pr. person, m/ 15kvm bad, udsigt over Stora Torget, ren luksus for ingen penge (ca 500,00 dkr. ) om aftenen tog vi ud til hallen hvor DP skulle spille. Der var 2 svenske opvarmningsband (det lød ikke særligt godt) ren headbangermusik.
Ian Paice-Västerås 14/7-2009-Foto: Jean Kristensen ©
Nå, gudskelov så kom DP på...Jean havde foto tjansen, setlisten som i København, bandet var lidt mere veloplagt end i København, men Ian havde en endnu dårligere stemme! han kæmpede altså.....Koncerten igen på det jævne.
Til aftershowet fik vi hilst på dem igen, de tager sig jo altid tid til deres fans.
Onsdag morgen skulle vi også tidlig op. Ned i restauranten og spise morgenmad og hvem kom hen og drak kaffe med os? Det gjorde Don. DP boede på det samme hotel som os, og vi havde ikke engang spurgt dagen før hvor de boede, vi havde en hyggelig snak med Don om koncerten aftenen før. Kl. 10.30 kørte vi mod Göteborg. Det var også en lang tur. Vi ankom til vores hotel midt på eftermiddagen. Vi checkede in og bagefter var vi på lidt sightseeing i Göteborg.
Om aften tog vi ud til spillestedet, som viste sig at være i en park (parken var utrolig smuk og dejlig at være i). Da vi ankom, var den første vi stødte på: Jesper Bintzer fra DAD, nå han skulle vel også høre noget godt musik, men så kom Laust, og det viste sig, at DAD var opvarmning denne aften.
Første band der kom på var Heat (kan ikke huske deres musik – sorry). Så kom DAD på og de gav den fuld gas i en time’s tid. Det var sgu rart, at være dansker denne aften i Göteborg, jeg håber de læser denne her: Jesper-jacob-Stig & Laust, I er bare for vilde, og for en Bornholmer som skulle se jer igen Fredag aften på Hammershus-Bornholm, så var der da lagt i ovnen til Bornholm. Svenskerne er vilde med jer,(det er vi også) I gav et show, som os undertegnede kun kan betegne som F..... KANON. (det var det også Fredag aften, skulle jeg(Birger) hilse og sige) I Göteborg stod vi bag en flok svenskere, der når de opdagede at vi var danske, sagde at det var inte bra at dom inte spelade: sleeping my day away & laugh`n`A ½, vi prøvede at forklare dem at de nok skal komme med ekstranumrene, og det gjorde jo...kanonkoncert-det er dansk rock når det er bedst, GODT GÅET GUTTER!
Stig
Petersen-DAD-Göteborg 15/7-2009-Foto: Birger Kofoed ©
Så til aftenens andet højdepunkt: DEEP PURPLE
Lad os lige slå fast med det samme: det her var deres absolut bedste koncert på vores minitour, Bandet i absolut topform, Gillans stemme MEGET bedre, vel omkring 8-10000 publikummer, så var scenen sat, hold da kæft for en koncert, setlisten som de 2 tidligere, men meget mere "gejl" kanonlyd, lige bortset fra da paicey´s bækken tabte en mic, men det var nu hurtigt rep'et, the show must go on! Jamen, hvad skal vi snart skrive da? de er jo bare så sammenspillede, sådan en koncert ruller bare derudaf....MEN MEN, Ian Gillan spurgte Roger midt under koncerten, om ikke det snart var tid til en ny plade, det mente han, se det er jo spændende, så kan vi måske få skiftet lidt i setlisten.
Don Airey-Göteborg 15/7-2009-Foto: Birger Kofoed ©
Til aftershowet var der en del nye ansigter, men det hele bar lidt præg af opbrud og rejse næste dag, men vi fik ordnet det vi kom for, så ingen klager der.
Torsdag formiddag var det bare, at vende snuden mod Malmø. Jean skulle med toget til Esbjerg og Birger skulle videre til Bornholm.
Alt i alt en super tur, men hårdt med alt det rejsen på 3 dage. Vi fik skabt en masse kontakter her til hjemmesiden.
Efter vores hjemkomst har Roger mailet til os. Mailen kan ses HER
Sætlisten var den samme til allle 3 koncerter. Den kommer her:
Highway Star, Things I Never Said, Wrong Man, Strange Kind Of Woman, Rapture Of The Deep, Fireball, Concact Lost, Sometime I Feel Like Sceaming, The Well Dressed Guitar, Wring That Neck, The Battle Rages On, Don’s Solo, Perfect Strangers, Space Truckin, Smoke On The Water, Hush, Black Night.
Vi ses i Århus den 21. november 2009
De bedste hilsner
Jean & Birger