Ritchie´s far købte den første guitar til ham, da han var 9 år, og sendte ham til klassisk guitarundervisning.

Men knægten havde en lidt anden musikstil i hovedet og involverede sig i forskellige ting op igennem 60 erne.

Han spillede i forskellige grupper, jeg skal nævne nogle af dem her: The Dominators-The Satellites-The Outlaws-Jerry Lee Lewis & The Savages-The Three Musketeers-Boz for tilsidst at danne Roundabout sammen med de andre i Mk 1.

Han var personen der ville dreje deres musikstil over imod hårdere rock i Mk 1, og som tilsidst kostede både sanger og bassist jobbet.

Ritchie var om nogen den i Deep Purple som kom med mange af nyskabelserne, som gav de verdenshit de har fået, og så er den mand jo gud på en guitar, den klare-rene lyd, hans improviseren, hans samspil med først og fremmest keybordet, men også vokalen, det er bare super.

Han opfandt det verdenskendte riff til Smoke on the water, og som han selv siger: det er bare så enkelt, men det virker!

Der blev dog en anspændt stemning imellem først og fremmest Ritchie og Ian Gillan efter nogle år, og da den sidste plade i første mk 2 omgang: Who do we think we are blev indspillet, var de to ikke i studiet samtidig.

Ritchie fortalte at han havde tænkt sig at forlade bandet sammen med Ian Paice, for at danne et nyt band med en fyr som hed Phil Lynott (senere Thin Lizzy) fordi der skulle ske noget nyt.

Det blev dog Gillan & Glover der forlod Purple, og ind kom: David Coverdale & Glenn Hughes.

Efter pladerne Burn & Stormbringer turnerede bandet for fuld kraft, da turneen sluttede i USA, sagde Ritchie at han blev der for at jamme lidt med nogle nye folk, det var det sidste Mk 3 så til ham.

Han begyndte at spille med b.la Ronnie James Dio, og dannede snart sit eget band: Ritchie Blackmore´s Rainbow, senere bare Rainbow.

Et lille kuriosum er at Roger Glover-Don Airey-Joe Lynn Turner alle har været med i Rainbow på et eller andet tidspunkt.

I 1984 blev Mk 2 genoplivet, nogle siger på Ritchie´s opfordring, og de kunne stadig lave rock i verdensklasse, det beviste de klart med albummene: Perfect Strangers & House of blue light.

Men i 1989 så var der ballade igen, Ian Gillan røg ud, og ind kom den Amerikanske sanger Joe Lynn Turner.

Han medvirkede dog kun på pladen Slaves & Masters.

I 1993 blev Mk 2 gendannet igen igen til Deep Purple´s 25 års jubilæum.

Det resulterede i pladen The battle rages on, meget rammende beskrivelse, som jeg har omtalt andetsteds, så er det tydeligt på live-dvdén eller videoén Come hell or high water at Ritchie på det tidspunkt var ved at afslutte sit virke i Deep Purple.

I 1994 blev Rainbow gendannet, dog med forholdsvis ny besætning, b.la en backingvocal ved navn Candice Night.

Det skulle vise sig at komme til at betyde noget ganske specielt for Ritchie.

Ritchie & Candice danner par privat og i foråret 1997 dannede de Blackmore´s Night.

Musikken er en helt anden end den Ritchie normalt er forbundet med, men det lader til at han trives med det, da de nu har været i gang i 8 år.

Se mere på deres egen hjemmeside: www.blackmoresnight.com