Rapture of the deep: Oktober 2005.

Så kom  der et nyt studiealbum!

Jeg har måttet høre albummet gentagne gange for at få bare en lille idé om hvad jeg skulle skrive på denne side, derfor er der gået lidt tid.....

Det er tydeligt at bandet stadig har meget  at byde på rent plademæssigt, de virker meget mere sammenspillede på dette album, eksempelvis Don, som på dette album har meget mere(og bedre) soloarbejde end på Bananas.

Numrene som sådan vil jeg ikke begynde på at analysere, det må være op til den enkelte at vurdere disse! dog vil jeg fremhæve titelnummeret, den første gang jeg hørte pladen, tænkte jeg, det riff lyder jo som en sydlandsk bazar! det er efter min mening bare kanon! jeg glæder mig allerede til at høre den live! Steve har efter min mening fået en "renere" lyd på denne plade, og jeg ved, at  vi ikke skal rode i fortiden, men det er det jeg kan  lide ved Ritchie´s måde at spille guitar på, den  rene  lyd!

Der var en "klog" mand der engang sagde at dem der var bedst til at lave stille ballader, var dem der normalt spillede den hårdere rock, på Bananas var det  Haunted, på Rapture pladen er det Clearly Quite Absurd, et efter min mening fantastisk flot nummer, der endnu engang viser at Steve har mange "strenge" at spille på.

Rytmesektionen på Rapture pladen er solid som sædvanlig, både Paicey & Roger "swinger" som de plejer, jeg kommer til at tænke på hvad Roger sagde om "nutiden" vi er bare blevet så meget bedre, rent spillemæssigt, end da vi startede, det kan man jo godt give ham ret i! man må så håbe at de "tør" spille de nye numre til koncerterne, og skære ned på de gamle!

Ian Gillan er jo næsten blevet genfødt, rent stemmemæssigt, det er skønt at høre ham kunne give den fuld skrue igen på numrene.

Min konklusion på den nye plade må være:

Den er gennemsolid, rummer det,  Deep Purple står for, og altid har stået for, og jeg glæder mig til at se dem i Danmark i 2006.

Birger